Forslag til lokalplan 11.05 - tillæg 1

Skal muliggøre bedre dækning i Hundstrup

Lokalplan
Type

Høring

Område

Hundstrup

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Hundstrup

Høringsfrist

10. april 2026

Offentliggjort

6. marts 2026

Forslag til lokalplan 11.05 - tillæg 1, opsætning af en telemast ved Hundstrup

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har den 3. marts 2026 vedtaget at offentliggøre ovennævnte planforslag i offentlig høring. 

 

Planens indhold 

Planens formål er at muliggøre opsætning af en 48 m telemast indenfor eksisterende lokalplan. Telemasten skal være med til at forbedre signalet i området. I udvælgelsen af den endelige placering, har der været afsøgt andre lokaliseringer i nærområdet. De alternative placeringer har været afvist på grund af dækningsforholdene, skovbyggelinjer og ejerforhold. Den endelige placering af telemasten er valgt i et udlagt erhvervsområde og i nær tilknytning til større ladebygninger, som er placeret i erhvervsområdet og beliggende i byzone.

Nederst på siden kan du hente planforslaget, eller du kan finde dem på https://kort.plandata.dk/spatialmap 

 

Høringssvar 

Har du indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag skal du indsende dem til os, så vi har dem senest d. 10. april 2026, du kan indsende dem på følgende måder:  

·         Digital post til kommunen (sikker post) 

·         Til plan@svendborg.dk* 

·         Plan og Udvikling, Frederiksø 4A, 1. sal, 5700 Svendborg   

 

Alle indkomne høringssvar indgår i Plan- og Lokalsamfundsudvalgets endelige behandling af planerne. I forbindelse med den politiske behandling af sagen bliver alle høringssvar offentliggjort på kommunens hjemmeside, inkl. oplysning om adresse på afsender. 

 

*Svendborg Kommune opfordrer alle til at skrive sikkert via Digital Post. Personhenførbare oplysninger (CPR-nr., helbreds- og økonomiske oplysninger) bør aldrig sendes i en almindelig mail.  

 

Miljøvurdering

Svendborg Kommune har foretaget en screening af planforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.
Konklusionen på screeningen er, at planen ikke forventes at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal udarbejdes en miljøvurdering.

Screeningsafgørelsen kan påklages til Planklagenævnet i 4 uger, det vil sige til og med den 3. april 2026. 

 

Afgørelsen med klagevejledning er vedlagt som bilag.

  

 

Retsvirkninger af lokalplanforslag  

Forslaget til lokalplanen betyder, at det ikke er tilladt at bebygge eller udnytte ejendomme inden for lokalplanområdet på en måde, der tager forskud på den endelige plans indhold, jf. planlovens § 17. Det gælder indtil den endelige plan er vedtaget og offentliggjort. Dog gælder det højest 1 år efter forslaget er offentliggjort. 

 

Eksisterende lovlig bebyggelse eller anvendelse, der er etableret før offentliggørelse af lokalplanforslaget, kan fortsætte som hidtil.