Prisfest Statuette
Foto © Tom Andreasen

Prisfesten

Til Prisfesten uddeles årets priser indenfor Kultur, idræt, spejder og foreningslivet. Prisfesten afholdes i starten af året og her uddeles hele ni priser til personer, som har gjort en ekstra indsats indenfor kultur- og foreningslivet.

Prisfesten 2026

Sæt X i kalenderen! Prisfesten 2026 afholdes i den 6. marts 2026 i Rundbuehallen! 

Prisfesten 2026 arrangeres i samarbejde med: Sport og Idræt i Svendborg (SIS), Spejdernes Samråd (BUS), Svendborg Musikskole, Rottefælderevyen, LiveConcept og Svendborg Kommune.

Tilmeld dig PRISFESTEN 2026

Festlig fejring i Rundbuehallen

Borgere og foreninger i Svendborg Kommune har de seneste måneder haft mulighed for at indstille kandidater til årets kultur- og fritidspriser. Det har resulteret i 50 forskellige indstillinger fra hele kommunen. Alle indstillinger er blevet gennemgået og vurderet af fagjuryer med kendskab til kultur-, idræts- og foreningslivet. På baggrund af de faglige vurderinger har juryerne udpeget tre nominerede til hver af årets ni priser.

De 26 nominerede og det lokale foreningsliv fejres ved Prisfesten 2026, som afholdes i Rundbuehallen på Frederiksø fredag den 6. marts. Her samles nominerede, foreninger og borgere til en aften, hvor engagement, frivillighed og fællesskab er i centrum. Rundbuehallen danner igen rammen om prisfesten – samme sted, hvor arrangementet så dagens lys i 2019 – og byder på en festlig aften med hyldest af de mange mennesker, der hver dag bidrager til et aktivt kultur- og foreningsliv i Svendborg Kommune. Det bliver et brag af en aften med musikalsk og energifyldt underholdning fra scenen.

 

De nominerede til priserne i 2026 er:

Årets Kulturpris

Agnete Sand – kulturel ildsjæl
Svendborg Balletteater ved Per Lundsgaard og Claus Bjerregaard
Valdemars Slot ved Louise og Nikolaj Iuel Albinus

Årets Kulturfællesskab

Svendborg Fritidsteater
Konsulatet 36 – Rytmisk Råstof
CREATE Festival – Svendborg Bibliotek

Årets Kulturtalent

Oscar Kogi – musik
Alva Åsa Fonnesbech Hansen - musik
Simon Hellum og Bertram Buchert - musik

Årets Idrætsleder

Søren Ole Nielsen og Trine Kronborg Schmidt - Thurø Håndbold
Janus Petersen - Svendborg Badmintonklub
Lene Ullegård – Svendborg Håndboldklub

Årets Idrætsforening

SfB
Svendborg Judo Klub
Svendborg Rideklub

Årets Idrætstalent

Benedicte Teglhøj - Thurø Sejlklub
Emil Madsen - Svendborg Judoklub
Magnus Darling Sørensen - Svendborg Rabbits

Årets Spejder/FDF Leder

Anna Nyboe Sommer - Christiansmindegruppen
Sebastian Brøndum Nissen - Niels Juel Søspejder
Simon Krogh-Nielsen og Nikolaj Aalholm Møller - Pionererne

Årets Spejder/FDF Knokler

Inca Spejderne Sydfyn
Maria Frandsen og Simon Krogh-Nielsen - Pionererne
Miki Eddie Christensen - Christiansmindespejderne

Årets Frivillig Folkeoplysende pris

Ingeborg Inselmann Andersen - Thurø Sejlklub
Karina Slabiak - SfB

Fakta

  • Prisfesten 2026 løber af stablen fredag den 6. marts 2026, hvor vinderne af årets priser kåres.
  • Arrangementet er gratis og åbent for alle borgere med forudgående tilmelding via kommunens hjemmeside. Tilmeldingen åbner i uge 9.
  • En fagjury inden for de fire kategorier har udvalgt de tre nominerede til hver pris. Fagjuryerne består blandt andet af repræsentanter fra Sport og Idræt i Svendborg (SIS), Spejdernes Samråd (BUS), Folkeoplysningsudvalget, en række kulturinstitutioner samt repræsentanter fra Kultur- og Fritidsudvalget i Svendborg Kommune.
  • De ni priser, der uddeles, går til personer, grupper eller foreninger, som inden for de nævnte områder, har ydet lige den der ekstra indsats, måske nytænkt foreningslivet og målgrupperne, eller ihærdigt og vedvarende har trænet sit ungdomstalent.

Kriterier for indstillinger

Kontakt Kultur og Fritid